Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Videnskabsjournalisten Tør Nørretranders og kunstneren Olafur Eliasson blænder fascinerende med en bog om lysets funktionelle og æstetiske betydning i vores liv som mennesker. Godbid for dig som interesserer dig for videnskab, kunst, arkitektur eller fx boligindretning

Beskrivelse

"Det eneste vi ser er lys. Resten er noget vi forestiller os. Helt bogstaveligt. Vi ser ikke et hus, en himmel eller en flue. Vi ser det lys, der kommer til os fra huset, himlen eller fluen." Sådan indleder Tor Nørretranders og Olafur Eliasson deres bog om lys som funktion og som æstetisk nydelse. Bogen er struktureret i 8 temaafsnit. Her er overskrifter fx "Det eneste vi ser er lys", "Regnbuen i stuen", "Fremtidens regnbue" "Elektrisk gråvejr", "Det daglige lys", "Fantasiens farver" "Lys er forbindelser", "Vi skal gøre det selv". Desuden seks samtaler mellem Nørretranders og Eliasson med overskrifterne: "Mørke", "Skala", "Skygge", "Liv", "Farve" og "Sne". I det sidste afsnit "Vi kan gøre det selv" er der fx vejledninger i at lave sin egen regnbue eller spektroskop. Bogen er bl.a. illustreret med gengivelser af Olafur Eliassons kunstinstallationer

Vurdering

Fremragende bog om lys som funktion og som livgivende kraft. Det rigtige lys giver livsglæde. Yderst velskrevet og rigt illustreret

Andre bøger om samme emne

En anden bog om lys er fx Sans for lys. Om Olafur Eliasson fx At se sig selv sanse