Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Der er garanti for at det kommer til at krible og krable og klø, når du får denne bog i hånden. Er du nysgerrig på små kriblende insekter, som lus, er denne bog lige noget for dig. Letlæst fagbog til selvlæsning fra 9 år, men også oplagt til højtlæsning fra ca 6 år

Beskrivelse

I denne bog finder du alt det, du ikke vidste, du genre ville vide om de tre slags menneskelus; hovedlus, kropslus og fladlus. Der er historier fra gamle dage, gode råd til hvordan du slipper af med de små kræ, hvis først de er kommet indenfor i huset - eller i håret og små finurlige fakta. Vidste du fx, at en lus' kløer kan bære op til 2000 gangen lusens egen vægt? I samme serie er tidligere udkommet Skelet, Fakirer og Flagermus

Vurdering

Bogen fortæller i en humoristisk tone om vores mest uvelkomne gæst, lusen. Kapitlerne er korte og overskuelige. Som introduktion til emnet og læsning for sjov fungerer den rigtig fint. Den er ikke velegnet til egentlig emnearbejde

Andre bøger om samme emne

Vil du gerne vide endnu mere om lus, kan du læse Karen Hartleys Lus eller Tæt på hovedlus af Robin Birch. For de yngste findes der en del billedbøger om emnet fx Kæledyr, som ligeledes behandler emnet på en humoristisk måde