Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Kort om bogen

Jamie Oliver er blevet 40 og har taget en diætistuddannelse - og smidt 16 kg. Bogen er en guide til sundere levevis med masser af gode tips. For alle, der gerne vil leve og spise godt med god samvittighed

Beskrivelse

30 morgenmåltider med max 400 kcal, 30 frokost- og 30 middagsretter med max 600 kcal pr. portion har Jamie Oliver kreeret til denne kogebog. Der er desuden opskrifter på en række snacks på under 100 kcal samt sunde drikke. Han har taget en diætistuddannelse og på baggrund af sin viden herfra er retterne skruet sammen, så de ikke blot er kaloriefattige, men også næringsrige og sunde. Bagest formidler han hvad han har lært om bl.a. kost, alkohol, søvn og økologi. Som noget nyt har han selv taget alle fotos af de færdige retter. Alle retter har deklaration på kcal, fedt, mættet fedt, proteiner, kulhydrater, sukker, fibre og tilberedningstid

Vurdering

Det er en meget anvendelig bog med opskrifter, der er lette at gå til og meget varierede. Alle opskrifter er kreeret af Oliver og hans team

Andre bøger om samme emne

Næsten samtidig kom James Price med Uden smør og fløde, der henvender sig til samme målgruppe, men ikke har den diætistiske tilgang og hvor ikke alle opskrifter er nykreerede