Lektørudtalelse

Forfatter: Hans-Christian Uth

Kort om bogen

En håndsrækning til de mange forskellige undervisere i folkeskole og på ungdomsuddannelser, som står med opgaven at inkludere børn eller unge med autismespektrumforstyrrelser. Bogen kan også anvendes af studerende inden for det pædagogiske område

Beskrivelse

Bogen er struktureret i tre dele: I første del gives den nødvendige baggrundsviden for at forstå problematikken. Det gælder diagnosen ASF, psykologiske teorier på feltet samt beskrivelser af social kommunikation og typiske udviklingstræk hos ASF-børn og -unge. Bogens anden del går tæt på undervisningsopgaven. Det drejer sig om relationsarbejde og forældresamarbejde og didaktiske overvejelser omkring forberedelse og gennemførelse af undervisning. Dette afsnit afsluttes af et kapitel, som oplister en lang række konkrete redskaber. I sidste del af bogen tages mere overordnede samfundsforhold såsom børnesyn, inklusion og evidens op til overvejelse og diskussion. Gennem hele bogen anvendes en konkret case til at forbinde teori med praksis. Bogen rummer omfattende international litteraturliste og omfattende stikordsregister

Vurdering

Engageret og lettilgængelig fremstilling der både kan anvendes som "grundbog" og som opslagsbog

Andre bøger om samme emne

I de senere år er udkommet en lang række titler om autisme, men ingen der som denne tager konkret fat i underviserens betydning og roller