Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Kort om bogen

Fie er overvægtig og trøstespiser. I skolen bliver hun mobbet, men som voksen tager hun kampen op med de overflødige kg. For læsesvage unge og voksne, som selv ønsker at tabe sig eller som vil læse historier fra virkelighedens verden

Beskrivelse

Personlig historie om Fie, som er overvægtig og spiser og spiser. Hun bliver mobbet, så hun kan slet ikke lade være. Fie fortæller om sin barndom, om sin forældres skilsmisse og om stedfaren, som bankede moren og satte hængelås på køleskabet. Da Fie fylder 19 år, vejer hun 140 kg. Hun beslutter sig for at tabe sig og sætter kampen ind. Det går godt og Fie går gennem 4 operationer for at fjerne alt det overskydende hud. Undervejs i bogen er der familiefotos og billeder fra Fies vægttab, samt Fies bedste opskrifter og øvelser, man selv kan lave. Bogen har lix 23 og der er en medfølgende lydbog

Vurdering

En vedkommende fortælling, som mange vil finde interessant. Fie fortæller ærligt og hudløst, hvilket giver god motivation til selv at komme i gang - også selv om det er hårdt. Desværre er illustrationerne af øvelserne bagerst i bogen meget mørke og svære at gennemskue

Andre bøger om samme emne

Bogen her er en omskrivning af Fede Fie. Der findes ikke så meget for læsesvage på emnet, men I morgen stopper jeg (mp3) handler om bulimi som spiseforstyrrelse