Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Kort om bogen

Dan Turèlls efterladte dagbog fra perioden 1998 og frem til hans død i 1993. Til inkarnerede Dan Turèll fans

Beskrivelse

Bogen er en håndskreven dagbog, der er blevet fundet af Chili Turèll og først nu er blevet udgivet. Dagbogen starter 17. august 1989 og slutter lige umiddelbart inden Turèlls død i oktober 1993. De håndskrevne sider er gengivet 1:1 inklusiv de udklip og billeder Turèll selv klistrede fast i bogen. Turèll skriver i dagbogen om alt fra små notater og bogprojekter til digte og mere generelle og rent praktiske noter. Bogen er illustreret

Vurdering

Just som man troede alt var trykt og udgivet fra Dan Turèlls hånd dukker denne bog op. Denne dagbog er for de inkarnerede fans, der vil have indsigt i den sidste tid i Dan Turèlls liv. Bogen viser et billede af en mand, der selv på sit dødsleje havde en udtrykstrang og idérigdom, der er de færreste forundt. Da bogen er en gengivelse af Turèlls egen håndskrift er der visse passager, der er svære at læse og tyde, men det opvejes af den autencitet håndskriften giver

Andre bøger om samme emne

Der findes masser af bøger om Dan Turèll fx Dan Turèll - hele historien og DT - en krønike om Dan Turèll og hans tid