Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Anden bog i trilogien om "Mestertyven Vips". Karoline rejser til Århus med far, morfar og vennen Stoffer til en udstillingsåbning på Aros, da noget overraskende sker. For actionglade piger (og drenge) på 11-14 år

Beskrivelse

Karoline og hendes far og morfar er i Århus fordi hun er pigen der reddede "Det forbandede totem", og hun skal derfor med til åbningen på Aros. Karolines morfar fortæller vikingemyter om et gjaldehorn, der også udstilles på Aros. Det er Heimdal der blæser i hornet for at samle guderne. Det samme som Mimer brugte da han drak af visdommens brønd. Hornet har hemmelige kræfter, som ikke er for mennesker. Karoline må træde i karakter igen, som mestertyven Vips, da der sker mystiske ting på udstillingen. Det starter med en ung kvinde i en rød kjole og den mystiske organisation, De Grå Herrer

Vurdering

Seriens univers er usædvanligt med hemmelige selskaber og mystiske kræfter i historiske genstande. Vips og Stoffer er gode og nære venner, og supplerer hinanden godt. Vips ved godt at man ikke må stjæle. Hun er god til parkour. Hun og Stoffer bruger deres evner til at forhindre at onde forbrydere får fat på gjaldehornet

Andre bøger om samme emne

Det er en usædvanlig krimi, som hører sammen med Mestertyven Vips. [Bind] 1. Bøgerne bør læses i rigtig rækkefølge