Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

Guide til brug af mindfulness i familielivet skrevet af grundlæggeren af mindfulness begrebet, Jon Kabat-Zinn, og hans kone Myra Kabat-Zinn. For alle forældre, der ønsker mere viden om mindfulness

Beskrivelse

I bogens første del introduceres mindfulness, i anden del følger en historie, som sætter rammen. I tredje del introduceres begreberne selvbestemmelse, empati og accept, som grundlaget for mindfulness for forældre. Herefter følger 4.-10. del, som går i dybden med forskellige elementer inden for mindfulness. Gennem hele bogen præsenteres en række historier og konkrete eksempler fra Jon og Myla Kabat-Zinns eget familieliv, som illustrerer, hvordan man kan praktisere mindfulness og det at være til stede i nuet, i en hverdag i familien. Bogen sluttes af med konkrete mindfulness øvelser for forældre, litteraturliste til videre læsning samt henvisning til guidede mindfulness-meditationer bl.a. på Jon Kabat-Zinns hjemmeside

Vurdering

En flot fagbog som er lige til at gå til. Historier og praktiske eksempler fra Jon og Myla Kabat-Zinns eget familieliv gør teknikker og teori nemme at forstå og direkte overføre til eget familieliv og hverdag. Kombinationen af fortælling og fagbog med praktiske eksempler og små søde historier, giver noget helt specielt. Forside og layout er virkelig gennemarbejdet og farvevalg og stil passer rigtig godt til emnet

Andre bøger om samme emne

 Mindfulness med børn af Sabrine Justesen Leoni giver også bud på hvordan man kan bruge mindfulness ift. børn, bl.a. gennem øvelser og lege, der styrker nærværet i familien