Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Bliver du ofte misundelig? Eller bruger du måske for meget energi på at please andre? Så er der hjælp at hente i denne guide til at slippe de dårlige vaner. Skrevet til dig, der stræber efter at blive bedre i dag, end du var i går

Beskrivelse

Amy Morin er amerikansk psykoterapeut kendt fra det amerikanske mediebillede. Hendes selvhjælpsguide beskriver 13 negative adfærdsmønstre, og hvordan man kommer af med dem. Hvert emne eksemplificeres med klienthistorier fra hendes egen praksis. Hun giver til hvert emne et rids af relevant teori, og behandlingen af emnerne destilleres til en række handlepunkter, man kan arbejde med for at ændre adfærd. Morin giver også eksempler på inspirerende personer, der - ved at bruge den anbefalede tilgang - har overvundet livets modgang og er kommet stærkere ud på den anden side. Til hvert emne er der en litteraturliste til videre læsning

Vurdering

En praktisk anvendelig guide for dem, der døjer med en eller flere af de 13 beskrevne dårlige vaner. Kapitlerne kan læses uafhængigt, og man kan fint nøjes med at læse de, der er relevante for den enkelte

Andre bøger om samme emne

I havet af selvhjælpsbøger, der er udkommet, udmærker denne sig ved at fungere fremragende som opslagsværk. Denne bog har en rent psykoterapeutisk tilgang, hvilken adskiller den fra de mange alternativt orienterede modstykker