Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Bogen skildrer et af fodboldens mest spændende momenter, straffesparket. 12 afgørende øjeblikke mellem skytte og målmand er genfortalt i denne bog som desuden indeholder fascinerende fakta, statistik, spiller-portrætter og masser af fotos. For den mere nørdede og ivrigt læsende fodboldfan

Beskrivelse

Straffesparket blev i 1881 indskrevet som regel nummer 13 i "Laws of the game" hvilket man også kan læse om i nærværende bog. Her har forfatteren desuden valgt at fokuserer på 12 afgørende øjeblikke i fodboldens og straffesparkets historie herunder bl.a. Preben Elkjærs ikoniske afbrænder i EM 84 og Kim Christoftes arrogante vinder-spark i EM 92. Desuden er medtaget andre berømte situationer med nogle af de store udenlandske legender, bl.a. Panenkas sensationelle spark og danske Lars Høegh er med på sidelinjen med historier fra målmandens synsvinkel. Bogen indeholder desuden interviews, fakta, fotos, litteraturliste samt statistik

Vurdering

Velskrevet, god formidling af emne, samt interessante overraskende vinkler og statistikker. Desuden fint overskueligt layout med Kim Christoftes jubeldans fra EM 92 på forsiden. Lad os så håbe på straffesparks afgørelser her til EM 2016

Andre bøger om samme emne

Første bog på dansk om straffesparket og dets historie. Staffesparket er oftest beskrevet i bøger om fodboldskoler og teknik