Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Fantastisk flot udgave af H. C. Andersens elskede eventyr om den lille havfrue. Egnet til højtlæsning fra ca 7 år

Beskrivelse

Her har vi eventyret stort set i sin oprindelige form, illustreret af Peter Madsen. Den lille havfrue længes så forfærdelig efter at få lov at svømme op til overfladen og opleve den verden der findes deroppe. Endelig bliver hun 15 år og får lov at komme op til overfladen, men der bliver et skrækkeligt uvejr og hun må redde den unge prins fra det skib som hun beundrede på afstand. Hun redder ham på land og dykker ned til sin egen verden igen, men hun kan ikke glemme den unge prins og til sidst ofrer hun sin havfruehale for at kunne leve på landjorden

Vurdering

Peter Madsens fantastiske illustrationer giver nyt liv til et af H.C. Andersens mest elskede eventyr. De fleste kender den "disneyficerede" udgave af eventyret, men her får vi fortællingen råt for usødet i uforkortet udgave og med alle de grumme valg den lille havfrue må træffe. Sproget vil nok virke en smule altmodisch på nutidens børn og det vil kræve en god oplæser at holde opmærksomheden fanget. Men det er stadig en smuk historie om kærlighed og opofrelse

Andre bøger om samme emne

Eventyret kender vi og denne udgave minder om Den lille havfrue (Ill. Esben Hanefelt Kristensen), hvor det også er de smukke illustrationer der giver eventyret nyt liv