Lektørudtalelse

Forfatter: Søren Møller

Kort om bogen

Historien om flere århundreders danske hvalstrandinger og hvaludstillinger. For historikere og natur-interesserede

Beskrivelse

Forfatteren er historiker på stadsarkivet i Vejle. Der tages fat allerede i stenalderen om forholdet mellem mennesker og hvaler. Derpå fortælles der om hvalfangst og hvalstrandinger, og om de ofte følgende turneer, hvor døde hvaler blev kørt rundt og vist frem mod betaling. Heraf kommer bogens titel. Undervejs kommer man omkring skiftende tiders syn på hvaler, fra dengang de blev betragtet som havuhyrer eller fangstdyr, og til senere tiders brug på film og i forlystelsesparker, - og til de i dag ofte ses som fredede natursymboler. Illustreret med gamle fotos, tegninger og avisartikler

Vurdering

Stor mængde af indsamlet stof, præsenteret nemt forståeligt, og rigt og varieret illustreret. Litteraturliste med næsten 1000 titler på danske og udenlandske bøger og tidsskriftartikler. Ligeså grundig liste med kildehenvisninger samt henvisninger til arkiver og museers indhold om emnet

Andre bøger om samme emne

I Danmark fanger hvaler beskrives emnet i kortere form. I Hvaler er der også lidt om danske hval-strandinger gennem tiden. I Danmarks hvaler beskrives 23 hval-arter truffet ved danske kyster. Nyest er Dansk pattedyratlas med grundige beskrivelser af 21 arter. Herværende forfatter har i Hvaler på afveje bekrevet emnet med fokus på Vejle Fjord