Lektørudtalelse

Forfatter: Inge Lykke

Kort om bogen

Frække Friderik bor på en tøjsnor. Når han vågner, står han op og går hen for at hilse på nogle af sine venner. De giver ham alle noget mad, og Friderik snyder dem, fordi han siger, at han desværre ikke har tid til at arbejde for dem i dag. Til børn på 9-10 år

Beskrivelse

Friderik snyder bageren, købmanden, slagteren, slikmutter, biografdirektøren og cirkusdirektøren. De giver ham mad og billetter, og han lover at komme og arbejde for dem en anden dag. Men så snakker alle hans venner sammen, og de finder ud af, at han snyder dem. Næste morgen mødes vennerne meget tidligt hjemme hos Friderik. De er vrede og råber meget højt. Der er farvede medfortællende tegninger på alle sider. Bogen er i serien "Dingo. Gul", niveau 3 med lix 23

Vurdering

En munter bog med gode, sjove illustrationer. Til købmanden siger han, at han skal arbejde for bageren, og til slagteren siger han, at han skal arbejde for købmanden, og til slikmutter siger han, at han skal arbejde for slagteren osv. Han er en rigtig fræk snydepels ham Friderik, for det passer slet ikke

Andre bøger om samme emne

Der er tidligere udgivet en fortælling af Ole Lund Kirkegaard i serien "Dingo. Gul": Anton og Arnold. Frække Friderik er dog noget sværere at læse. En anden sjov bog til sammenligning kunne fx være Ali Zongo. Bog 1, den har samme sværhedsgrad som denne nye bog