Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Denne lette indføring i arbejdsrelateret stress er skrevet til lederen, der søger indsigt i og inspiration til, hvordan man kan forebygge stress i organisationen. Tillidsfolk og medarbejdere vil også kunne finde mange gode tips og indsigter heri

Beskrivelse

Lis Lyngbjerg er specialist i ledelse og stress og har forfattet flere roste bøger samt afholdt et væld af foredrag. I ti korte kapitler beskriver hun her, hvad stress er, hvordan man kan restituere og hvad ledelsens versus den enkelte medarbejders rolle og ansvar er. Hun giver eksempler fra Sverige, hvor man på Karolinska Institutets Stressmottagning har fundet gode takter i behandlingen af stress, samt et par cases fra eksemplariske danske virksomheder. Afsluttes med en liste med anbefalet litteratur

Vurdering

Stadig aktuel og i et letlæst sprog. Det er en oplysende, hurtig indføring i håndtering af stress i arbejdslivet

Andre bøger om samme emne

I forhold til 1. udgaven fra 2003, Effektiv uden stress, er der strammet op hist og her. De største ændringer er en ny velkomst, opdateret layout og en udvidet, ajourført litteraturliste. Lyngbjerg skrev i 2002 den populære og lidt mere omfangsrige Ledelse uden stress. En nyere bog om samme emne er Livsfarlig ledelse. Stress og arbejde kan fremhæves som et mere forskningsnært supplement