Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

Nemme, hurtige og sunde opskrifter på ung mad og dessert, man kan lave og spise sammen med sine venner

Beskrivelse

I bogens indledning introduceres de elementer der er vigtige i bogens opskrifter: hurtigt, sundt, nemt, kreativt, lækkert og sjovt. Det er bogens hensigt at især unge skal spise rigtig mad, også når man har travlt. Bogen er inddelt i 7 kapitler - "Mad i en fart" giver opskrifter på juicer, smoothies, omeletter, sandwiches og andre hurtige retter. "Wrap it up" er selvfølgelig en masse opskrifter på wraps. "Grønt og nemt" giver bud på hvordan man kan lave nemme retter med masser af grøntsager. "Kyllingefavoritter" og "Fisk er godt" er retter med kylling og fisk. "Mad med vennerne" er opskrifter man kan lave sammen. Og endelig er "Hej søde" opskrifter på gode desserter

Vurdering

Det er en rigtig fin samling af gode opskrifter. Mange af opskrifterne er genkendelige, traditionelle ting som burgers, pandekager, wraps og omeletter, mens andre er mere eksperimenterende med fx lime-marineret laks, glasnudler og edamame bønner

Andre bøger om samme emne

 Flyttehjemmefrakogebogen og Kom med i vores køkken er begge fyldt med gode og nemme opskrifter til unge