Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Klemens Thomhave

Kort om bogen

Velfortalt tegneserie om to børn og en kats fantasifulde rejse i rummet. For børn fra 10 år med interesse for universets gåder

Beskrivelse

Historien starter med at pigen Isadora og hendes kat Artemis en aften søger ly for uvejret i et mærkeligt hus. Her møder de drengen Villads, der er nøglevogter. Huset er et gammelt nøglehus med mange døre, der giver adgang til andre verdener i universet. Børnenes opgave er at åbne dørene for verdensvogterne, der skal ud og rydde op, når ting fra de forskellige verdener bliver blandet sammen. Men verdensvogterne er dovne og universets sikkerhed er i fare. Isadora, Villads og Artemis må ud på en rejse i rummet, hvor de skal kravle gennem ormehuller og kæmpe med store ostemider, sabelkatte og et kartoffelchipsmonster. Historien har ingen slutning. Tegneserien er 1. bind i serien "Nøglevogterne" og har tidligere været bragt i weekendavisens børnesektion "Faktisk"

Vurdering

Hæsblæsende underholdning og læring i en og samme historie. Tegningerne er dramatiske og sproget billedrigt og humoristisk

Andre bøger om samme emne

Der findes ingen andre tegneserier til målgruppen, der blander eventyr med naturvidenskab. Men forfatteren har tidligere lavet Lotusdammens vogter, der er en tegneserie, der blander socialrealisme med eventyr. Fagbogen Rummysterier forklarer om sorte huller og ormehuller til samme målgruppe