Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Denne skønne kogebog med 52 opskrifter på suppe er en fryd for ganen såvel som øjet. Bogen henvender sig dem, der vil inspireres til nye og anderledes supper

Beskrivelse

Opskrifterne er inddelt i vegetariske supper, supper på 15 minutter, supper med kød og fisk, klassikere med et twist og simresupper til festlige lejligheder. Bagerst er der et afsnit om tilbehør med opskrifter på dip, brød og bouilloner. Det er svenske Ylva Bergqvists første bog på dansk

Vurdering

En skøn kogebog med noget for både smagsløgene og øjnene. Opskrifterne virker utrolig appetitlige og løfter suppen som hovedmåltid til nye højder med forskellige former for topping og fyld. Det samlede indtryk er en overskuelig bog, hvor retterne er i fokus. De fleste opskrifter kræver en del ingredienser og egner sig derfor ikke for nybegyndere. Grafikken er holdt i en nordisk rustik stil

Andre bøger om samme emne

Der findes en hel del kogebøger med et afsnit om supper og en håndfuld udelukkende om supper, fx Politikens bog om supper eller Nannas supper