Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

En brugbar håndbog for alle Pokémon Go spillere, fyldt med tips og tricks til spillet. For alle over 9-10 år som gerne vil vide mere om Pokémon Go spillet

Beskrivelse

Bogen giver gode råd til alle der spiller det populære Pokémon Go. Heriblandt kapitler om sikkerhed når man bevæger sig rundt i den "virkelige verden", hvordan man får det meste ud af telefonens batteri når man spiller, hvordan man bliver en bedre pokémon-jæger, hvordan man bliver en bedre holdspiller og gode kampstrategier. Der er kapitler der afslører pokémonernes svagheder, lister over de stærkeste pokémoner, og profiler over alle pokémoner der kan fanges i spillet. Men der er også kapitler som diskuterer "augmented reality", og hvad det betyder for spillet, samt hvad spillet betyder for mange folk rundt omkring i verden som slet ikke spiller det. Til sidst er der en oversigt over Pokémon-spillenes historie

Vurdering

Det er en flot og meget grundig bog, som med hjertet på rette sted, forsøger at hjælpe en til at blive en bedre spiller - og på visse områder måske også et bedre menneske

Andre bøger om samme emne

En fagbog i stil med Minecraft og Master Eons officielle guide