Filmvurdering

Forfatter: Astrid Tang

Kort om filmen

Venskab og stærke bånd mellem rytter og hest i med- og modgang. En film for hesteglade piger og drenge i alderen 8-12 år

Beskrivelse

Pigen Mika vender tilbage til rideskolen Kal­ten­bach og sin el­ske­de hest Stormy. Rideskolen har alvorlige økonomiske problemer og for at redde skolen, melder Mika sig og Stormy til en ridekonkurrence. Stormy er dog i dårlig form og virker distraheret. Mika opdager at Stormy har fået interesse for en vild hoppe. Den vilde hoppe har selskab af den unge mand, Milan, der prøver at indfange hesten for at levere den tilbage til ejeren. Milan lover at hjælpe Mika med træningen, hvis hun hjælper med at indfange hoppen. Det viser sig dog hurtigt at ejeren af hoppen ikke har rent mel i posen og nu må Mika og Milan prøve at redde både rideskolen og hoppen

Vurdering

Seerne mødte Mika og Stormy første gang i Stormy - sammen er vi fri, men det er ikke strengt nødvendigt at have set den tidligere film for at følge med her. Historien i 2'eren er lidt mere rodet, men det vil næppe genere det hesteglade publikum ret meget. Der er stadig drama, venskaber og heste i lange baner. En genretypisk film uden de store overraskelser. Filmen er af tysk oprindelse men med danske stemmer

Andre film om samme emne

Film som Emma's chance, Flicka 3 og Zafir handler også om det særlig bånd mellem rytter og hest