Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Billedbog om en skør tidsrejse med en sjov historie, illustrationer at gå på opdagelse i og find fejlene opgaver. For både drenge og piger mellem 4 og 7 år

Beskrivelse

Carla falder i søvn på bedstefars loft og så sker der noget mystisk. Carla og hendes hund Popcorn flyver afsted og ser både dinosaurer og stenaldermennesker. Da de drager videre lander de midt i en vikingeboplads. En ridderborg og et sørøverskib skal også besøges inden tidsrejsen går til både det vilde vesten og ud i rummet

Vurdering

Alle scenarier er fyldt med masser af sjove detaljer og ind i mellem er der tegnet fjollede og forkerte ting ind, fx spraymaler stenaldermenneskene klippevæggen. Der er masser af detaljer at gå på opdagelse i og snakke om. De farvestrålende illustrationer er indbydende og fyldt med glade smil. Bagerst i bogen er fejlene markeret, selvom de bestemt ikke er svære at finde. Lidt fjollet, men meget skøn billedbog, som vil begejstre børnene

Andre bøger om samme emne

Find fejlene opgaverne er ikke nær så svære som fx Joaquín Cera's mange bøger om Flunkerne. Ralf Butschkow har tidligere udgivet Det er helt galt!, en find fejlene bog om forskellige arbejdspladser