Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Brutal, mørk og smuk gangsterfortælling fra et regnvådt Rom, hvor de store mafiafamilier har planer om at omdanne Roms havnefront til et nyt Las Vegas. Et thriller-drama og mere specifikt til dem der gerne vil se gangsterfilm

Beskrivelse

Vi er i et regnvådt Rom i november 2011. De store mafiafamilier fra Syditalien har besluttet sig for at omdanne Roms havnefront til et nyt Las Vegas. Det er op til den tilligere gangsterboss, "Samurai", at trække i sine tråde og få de lokale politikere og kriminelle til at spille med på melodien. Men da en ung luder dør af en overdosis, starter en blodig lavine i den kriminelle underverden i Rom. Netflix har bestilt en italiensk produceret tv-serie på ti afsnit som er baseret på "Suburra"

Vurdering

"Suburra" vil skrive sig ind i bøgerne som en af de helt store gangsterfilm. Den er klassisk bygget op, som vi kender det fra Scorsese og Coppola, hvor den menneskelige grusomhed truer med at ødelægge de store planer som de kriminelle har. Det er en hyldest til den måde man lavede gangsterfilm på før det hele gik op i hurtige klip og CGI. Billederne fra det regnvåde Rom er decideret smukke. Stilistisk er man klart inspireret af en instruktør som Michael Mann, der også kan noget helt unikt i forhold til at skildre de mørke storbyer som var det levende væsner. Skuespillerne er ligeledes fremragende

Andre film om samme emne

En muskuløs blanding mellem Coppolas The godfather, Scorseses Casino og Manns Heat