Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Den midaldrende Nathalie underviser i filosofi på et gymnasium. En dag går hendes mand igennem mange år fra hende fordi han har fundet en ny. Nu skal Nathalie genopdage sig selv, genopdage livet. Til dramafolket og mere specifikt til dem der ynder en klassisk fransk film

Beskrivelse

Filosofi er Nathalies store passion. Hun underviser i faget på et gymnasium i Paris, har skrevet flere lærebøger og lever et stille liv sammen med sin mand Heinz, som hun har to voksne børn med. Men en dag fortæller Heinz, at han har fundet en ny kvinde og at han flytter. Samtidig bliver Nathalies mor mere og mere syg og forlaget ønsker ikke længere at udgive hendes bøger. Det bliver starten på et nyt og spændende kapitel i Nathalies liv. Et kapitel, hvor hun skal finde sig selv og ind til kernen i det at leve

Vurdering

"Dagen i morgen" er i al sin enkelhed ganske glimrende. Det skyldes primært Isabelle Hupperts magtfulde præstation som Nathalie. Måden hun går på, måden hun taler på, måden hun bryder sammen på og måden hun udtrykker glæde, er helt sublim. Så selvom handlingen er ganske simpel og set 1000 gange før, så føles filmen både ægte og nærværende. Klassisk intim fransk filmkunst når det er bedst, og hvor der ikke er brug for de store tekniske virkemidler

Andre film om samme emne

Filmens instruktør har tidligere lavet Eden der også foregår i Paris. Isabel Huppert er ligeledes fremragende i Michael Hanekes mesterværk Pianisten