Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Kort om bogen

For børnene Niels og Sarah er hverdagen fuld af forunderlige oplevelser med dyr, farver og magi. Billedbog for børn i alderen 3-6 år, der holder af en magisk fortælling med dyr og fantasi

Beskrivelse

Med fantasi og forestilling kan en helt almindelig dag byde på nogle fantastiske oplevelser. Niels og Sarah taler om hvad de har lavet i løbet af dagen. Selv om de ikke synes, at der er sket noget særligt, så bliver det nu alligevel til nogle fantastiske oplevelser, når de bruger deres fantasi. Niels har stået på hænder - på hovedet af en stor tiger. Og hilst på et par venner - der var to store rødskæggede aber. Sarah har været ude at svømme - med en hval og en farverig stime af fisk. I morgen vil Niels og Sarah lave noget sammen. Bogen er i højt format - 31 x 25 cm

Vurdering

En historie fra hverdagen fuld af farver, fantasi og forestilling. Den lette tekst og de dominerende billeder skaber en sjov relation og giver kulør på dagligdagens helt almindelige oplevelser. Utrolige kulørte illustrationer, der er bygget op om former og farver, som giver liv til et mylder af morsomme og fantasifulde dyr. Velegnet til dialogisk læsning, da barnet har mulighed for at sætte ord på hvad der sker i billederne, men der venter også en god oplevelse, hvis barnet selv bladrer og nyder billederne

Andre bøger om samme emne

I danske biblioteker er hollandske Mark Janssen nok mest kendt for illustrationerne til serien "Fodboldbanden", hvor første bind hedder Diegos sombrero