Multimedievurdering

Forfatter: Thomas W Jensen

Kort om spillet/multimediet

Strategispil, hvor man skal administrere en by, planlægge infrastrukturen og holde øje med ressourcerne, så byen kan vokse sig til en metropol. Fra 12 år

Beskrivelse

I Cities skylines får man valget mellem forskellige lokationer, hvor man kan placere en by. Disse steder har hver især fordele og ulemper i fx adgang til drikkevand og hvor stor procentdel af de enkelte map, der kan bebygges. Herefter skal man planlægge infrastruktur og i hvilke zoner der henholdsvis skal ligge boliger, industri og kontorer/butikker. I takt med, at antallet af indbyggere stiger, får man mere varierede muligheder. Som en slags enevældig bykonge skal man derfor også bestemme skattegrundlaget og hvor skoler og hospitaler skal ligge o.m.a. Der er udelukkende mulighed for singleplayerspil. Sprog er engelsk

Vurdering

Er man til strategispil og simulation af by-administration, så er dette et udfordrende spil, som man sagtens kan blive afhængig af. De mange muligheder i spillet gør det svært at mestre fuldstændigt, trods en balanceret læringskurve. Styringen er velgennemtænkt, til gengæld skuffer grafikken en smule da detaljeringsgraden ikke er i top. Derudover savnes lidt flere væsentlige nyskabelser i forhold til lignende titler

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Cities skylines kom til PC i 2015 - men er ikke tilbudt bibliotekerne. Denne versionering til Xbox One er den eneste bysimulations-spil til konsollen. Gameplayet minder i udpræget grad om udgivelser fra spilserien Sim City