Multimedievurdering

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om spillet/multimediet

I "The Sexy Brutale" casino mansion må du gennemleve den samme dag om og om igen for at redde de andre gæster fra at blive myrdet. For dem der kan lide medrivende fortællinger og puzzle-adventure-spil

Beskrivelse

I spillet konfronteres man først af en spøgelsesagtig kvindeskikkelse som fortæller hun har givet dig en gave, og at du aldrig må tage din maskerade-maske af. Du vågner på gulvet i et enormt hus, og opdager snart, at du er fanget i en tidsløkke og må gennemleve den samme dag igen og igen. Desværre er det netop den dag, en sær (og meget ond) "kraft" har fået de ansatte til at slå alle gæsterne ihjel. Nu har du meget få timer til at forsøge, at redde de andre gæster fra en grusom skæbne, eller selv gennemleve dagen og forsøge igen

Vurdering

"The Sexy Brutale" er et lidt uhyggeligt puzzle-eventyr, som leder tankerne hen på klassiske peg-og-klik-eventyr som "Gabriel Knight" eller "Simon the Sorcerer" i en moderne forklædning. Grafikken er flot, soundtracket er forjættende og mange af spillets scener bliver i ens baghoved selv lang tid efter at spillets ca. 8 timer er gennemført. PEGI: 12 for uhygge og vold, men genremæssigt vil spillet nok i højere grad tale til den voksne spiller

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet vil tale til dem der kunne lide The Talos principle og Agatha Christie - the ABC murders (Xbox One)