Multimedievurdering

Forfatter: Finn Wraae Poulsen

Kort om spillet/multimediet

Oplev de gemte eventyr fra Japans historie gennem figurerne i et udfordrende, turbaseret taktisk rollespil. Fra 12 år

Beskrivelse

Spillet er et turbaseret, taktisk rollespil som udspiller sig i det forhistoriske Japan. Det baserer sig på den ældgamle japanske historiebog Kojiki, som integreres med gamle japanske eventyr. Dronning Tsukuyomi har spærret sin datter Kaguya inde i et bambusfængsel for om nødvendigt at kunne ofre hende til Mount Fiji-vulkanen. Hun flygter fra sit fangenskab og drager ud for at finde sandheden bag hendes mors handlinger. Der er 3 karaktertyper man kan vælge imellem: Warrior, Priest og Magician. De kan hver især udvikle skills fra det simple til det mere avancerede. Desuden kan man vælge mellem ca. 200 forskellige våben og mere end 600 skillmoves. Sprog: engelsk

Vurdering

Spillet er et noget oldschoolagtigt bud på et taktisk RPG, og dette gælder også spillets grafik, som nogle sikkert vil opfatte som grim, sammenlignet med hvad der ellers bydes på inden for action- og RPG-genren. PEGI: 12 med ikon for vold. Kan magtes fra 12 år, men kræver tålmodighed - ikke mindst omkring det nørdede kampsystem

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Et andet turbaseret RPG er Disgaea-serien, som jeg anser for at have et højere kvalitetsniveau end dette. Det er samme firma, NIS America, som står bag disse to spil