Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

En gift, dansk lektor i Sverige har sex med en studerende i et bederum på universitet. Det bliver starten på lektorens mental nedsmeltning. Til læsere af dramatiske historier tilsat satire

Beskrivelse

En dansk lektor arbejder som underviser i Sverige. På overfladen er der styr på tingene med børn, kone, hus og et fint job. Da han har sex med en studerende, bliver det starten på en nedsmeltning, der kulminerer til konens 40 års fødselsdag. Robert Zola Christensen (RZC) har tidligere skrevet både børnebøger, digte, noveller, fagbøger og romaner, blandt andet fagbogen Manual til skrivekunsten som tager læseren med i maskinrummet. Forfatteren er selv bosat i Sverige. Kortroman på 136 sider

Vurdering

RZC får skabt en troværdig hovedperson i form af "lektoren" som er bogens fortæller. Midtvejskrise, utroskab, usikkerhed og mange andre ingredienser skaber et fint drama. Rent sprogligt veksles der godt mellem "stream of consciousness"-lignende passager og mere rolige og nøgterne skildringer. Det understeger fint den måde, vi som mennesker tænker på. Handlingstypen er set mange gange før, men hovedpersonen får alligevel historien til at fremstå frisk. Satireelementerne, primært Danmark vs. Sverige, er fine uden at de tager fokus fra hovedfortællingen, da det mest er små hentydninger

Andre bøger om samme emne

I forhold til temaerne om krise og utroskab kan læses Tennis og Bang!