Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om bogen

Zoron, Bazu og Zob, sådan hedder de tre væsener fra rummet. De har kurs mod jorden, men hvad mon de vil? Sød billedbog om rumvæsener til børn i alderen 3-6 år

Beskrivelse

De tre rumvæsener er på vej til jorden, og de har en mission. Med deres supersoniske suger vil de hente en meget stor ting med hjem. Dette viser sig dog ikke at være helt let. De møder først en kæmpe elefant, men da den slår en stor prut, må de sjove rumvæsener opgive. Nu vil de finde en mellemstor ting, og får øje på en løve. Denne prøver at æde dem, så dette opgiver de også. Så må de nøjes med en lille ting, og de får øje på en lille nuttet and. Mon det vil lykkes for dem at få den med hjem?

Vurdering

Det er en sød fortælling med tre søde rumvæsener i centrum. Illustrationerne er meget detaljerede og farverige, trykt på blankt papir. Historien er enkel og ligetil, hvilket vil passe fint til målgruppen. De tre rumvæsener er søde og lidt gakkede, og de vil givetvis more de fleste børn

Andre bøger om samme emne

Andre billedbøger om rumvæsener er Hej, rumvæsen! og Mission Ziffus