Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

Bog om teknikken jaquardstrik. For de lidt mere øvede strikkere

Beskrivelse

Bogen beskriver den strikketeknik, der hedder jacquardstrik. Teknikken kendes også som flerfarvestrik, norsk strik, hvor man strikker med mindst to farver. Teknikken beskrives med tekst, tegninger og billeder. Der er blandt andet afsnit om farvelære og tips til farvesammensætninger, mønstre der egner sig til denne strikketeknik og montering. Rundt omkring i bogen er der afsnit om strikningens kulturhistorie. Der er en række opskrifter i bogen, blandt andet en opskrift på en ternet top, en nederdel i hønsestrik, poncho og en peruhue. Sværhedsgraden på opskrifterne er blandet og går fra de lette til de meget svære

Vurdering

En flot bog, der gennemgår en rigtig svær strikketeknik, på en god måde. Det er ikke for nybegynderen indenfor strik, men en bog hvor de mere øvede ville finde gode udfordringer

Andre bøger om samme emne

Der er ikke udgivet andre bøger, der kun beskæftiger sig med denne strikketeknik. I blandt andet Marianne Isagers Strik a la carte II, finder man teknikken anvendt