Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Anden verdenskrig er slut, tyskerne har kapituleret og en ny hverdag skal til at begynde for det tyske folk. Tv-serie for et historie- og krigsinteresseret publikum og yndere af menneskelige skildringer

Beskrivelse

Godset Striesow og den lille landsby Tannbach danner rammen om krigens sidste timer og de følgende efterkrigsår, hvor først amerikanske soldater og siden russiske styrker rykker ind og besætter byen og dens beboere. Det er mere end almindelig svært for den lille befolkning at finde sit fodfæste og glædes over at krigen er slut. De skiftende invasioner, tærer på alle og helt galt bliver det, da de to sejrherrer enes om at dele byen i to. Snart skyder tyskere på tyskere og da et hegn opføres midt igennem byen er det svært at se hvordan freden nogensinde vil sænke sig over de splittede landsbyboere

Vurdering

Udmærket tv-drama om en landsby, der tages som gidsler i efterkrigstidens opdeling af Tyskland i zoner. Selvom hverdagen er præget af hemmeligheder og forræderi og skiftende kommandørers luner, går livet også videre med ægteskab, graviditeter og forelskelser på tværs af de to zoner

Andre film om samme emne

Der findes et utal af film om 2. verdenskrig, denne fokuserer på efterkrigstiden og de konsekvenser opdelingen havde for den almindelige tysker og minder derfor mere om en film som Landsbyen Baarìa selvom den foregår på Sicilien. Tv-serienDeutschland 83 foregår senere, men handler også om den kolde krig