Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Kan du finde Holger? Sådan er der blevet spurgt i børnefamilier i 30 år. Og spørgsmålet er stadig populært. For børn i alle aldre

Beskrivelse

I anledningen af at det er 30 år siden den første bog om Holger udkom, er der lavet en jubilæumsudgave. I bogen gælder det, som altid, om at finde Holger, hans små følgesvende og en række forskellige effekter på hvert opslag. Bagerst i bogen er der et helt nyt myldrebillede og en hilsen til alle Holgers fans

Vurdering

Selv om Holger efterhånden har nogle år på bagen, er han stadig utrolig populær. Der er udkommet mange bøger i samme stil, men Holger holder hele vejen. Sværhedsgraden kan varieres efter barnets alder, man kan nøjes med at holde udkig efter Holger, eller man kan gå på jagt efter alle figurerne og de små detaljer, så her er garanti for underholdning i timevis

Andre bøger om samme emne

Denne udgave minder rigtig meget om tidligere udgaver, der er dog tilføjet et ekstra myldrebillede. Der kom også en bog i anledningen af Holgers 25-års jubilæum, hvor ekstraudfordringerne var lavet på sider der kunne foldes ud. I denne udgave er ekstraudfordringerne flyttet tilbage bagerst i bogen og det fungerer ganske fint. Er man blevet bidt at myldrebøger, kan man med fordel også kaster sig over "Flunkerne", fx Flunkernes Danmarkshistorie, hvor de små rumvæsner går på opdagelse i historien