Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Flot udstyret introduktion til livet i Mumidalen med præsentation af alle de vigtige figurer. En familiebog til oplæsning og fælles fordybelse for både børn og voksne

Beskrivelse

I 10 kapitler fortæller Philip Ardagh om Mumifamilien og deres venner og om de mere skumle skikkelser i Mumidalen. Der er kapitler om musik, magi, og lurende farer. Til slut 100 sider om Tove Jansson med hovedvægt på baggrunden for opfindelsen af Mumi-universet og bøgernes sammenhæng med forfatterens eget liv

Vurdering

Et spændende møde med alle figurerne i Mumidalen - Mumitroldene, filifjonker, hatifnatter og hemuler, Snorken og Snorkefrøkenen, Tofslen og Vifslen og Lille My. De er der alle sammen, og et stamtræ kæder dem sammen. Flot illustreret med gengivelser af Tove Janssons tegninger og malerier. En guldgrube af oplysninger om Mumiuniverset, kunstneren Tove Jansson og og lidt om Finlands historie under 2. verdenskrig. Der er skrevet en del artikler om Mumiverdenen, men det er den første bog på dansk. Oplagt for opgaveskrivere

Andre bøger om samme emne

Det er den første bog om Tove Janssons kunst og univers. Der er en ganske kort omtale med fokus på film i Eventyrleksikon