Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Kanin og Bjørns badetur bliver forstyrret af et mærkeligt væsen, og snart står skoven på den anden ende. Højtlæsning for 5-9-årige

Beskrivelse

I dette tredje bind om Kanin og Bjørn bliver Kanin og Bjørns fredelige badetur afbrudt af et dyr, der falder ned i vandet. Kanin er straks fjendtlig over for dyret, som ingen af dem ved, hvad er. De tager det med hen til Spætte for at blive klogere, men det hjælper ikke. Bjørn går på jagt efter lækre bær, mens Kanin får overbevist de andre smådyr i skoven om, at den nyankomne er farlig og vil æde dem. Da Bjørn kommer tilbage, indser hun sin fejltagelse med at være gået. Nu skal Kanin bare indse sin fejltagelse om, at det nye dyr er farligt, og så skal han lære at sige undskyld. Hvilket han ikke er meget for!

Vurdering

En god forsættelse af en vidunderlig humoristisk serie om moral - fortalt med dejlige illustrationer og et skønt sprog. Det er underholdende for både børn og voksne, og begge kan også lære af historien

Andre bøger om samme emne

De andre bøger i serien er Kanin & Bjørn - Kanins dårlige vane og Kanin & Bjørn - en plage uden mage - de kan fint læses uafhængigt af hinanden. Ellers minder historierne også om stilen i Peter Plys