Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

En billedbog med krimigåde. Alma og Sigurd som er med deres familie på campingferie. En tyv hærger campingpladsen, og de to børn vil gerne løse mysteriet sammen med deres far. For 4-7-årige

Beskrivelse

Alma og Sigurd keder sig en aften det regner, og deres far foreslår minigolf. Da de går i butikken for at låne golfkøller, spørger Farid i pizzeriaet om de også rejser. Der har været indbrud på campingpladsen. Tyveriet påvirker stemningen under minigolfen og på pladsen. Alma og Sigurds far har et superhelte udstyr med dragt og net med på ferie, så han vil gerne fange tyven. Alma og Sigurd overtaler deres far til at de skal lave en fælde og forsøge at fange tyven. De graver et hul, og de bliver vældig trætte. Hvem mon tyven er? Illustrator har også tegnet til tre andre bøger på dansk, fx Alt det her kan jeg

Vurdering

Historien fortælles i tekst og meget i billederne. Tyven skal findes og gættes i illustrationerne. Silhuetterne i billederne er effektive og atmosfæreskabene i historien. Det er en hyggelig og tilpas spændende krimigåde. Det er også en historien, fortalt med en vis humor, om en familieferie, som kan give godt samtalestof og god inspiration i familierne

Andre bøger om samme emne

Der er en mere klassisk men enkel krimigåde i Mysteriet om den forsvundne honning og lidt mere udfordrende og god iagttagelsesevne fordres i Stop tyven!