Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

Kort om bogen

Overskuelig og inspirerende bog til dem, der skal i gang med at dyrke køkkenhave og til dem, der allerede har jord under neglene og gerne vil vide mere

Beskrivelse

2. udgave af det danske forfatterpars nyklassiker om økologisk selvforsyning. Med udgangspunkt i egne, mangeårige erfaringer skriver de om jordforbedring, gødning, kompostering, sædskifte, grønsager, krydderurter, bærbuske, frugttræer, skadedyr, drivhus, permakultur, høns og bier. Teksten er rigt illustreret af fotos og tegninger

Vurdering

En rigtig fin bog, som i et enkelt og forståeligt sprog kommer hele vejen omkring økologisk selvforsyning til husbehov. I og med den dækker så mange aspekter, kan bogen selvsagt ikke gå i dybden med alt, men den giver vældig god basisviden, og de mange illustrative og oplysende fotos og tegninger understøtter teksten på bedste vis

Andre bøger om samme emne

I forhold til 1. udgave fra 2012 er denne 2. udgave udvidet med 50 sider, og der er nye afsnit om sædskifte, snegle i haven, permakultur og om at lave surbundsjord. Desuden er illustrationsmaterialet udvidet og fordelt en smule anderledes. Den kan bruges sammen med bøger som fx Den selvforsynende familie, Permakulturhaven og Aarstidernes køkkenhave