Multimedievurdering

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om spillet/multimediet

2D rogue-like dungeon-crawler om drengen Isaac der, for at undslippe sin mor der vil ofre ham til Gud, må overvinde en masse monstre i kælderen under deres hus. For dem der kan lide makabre twin-stick skydespil

Beskrivelse

Dette er en samlet udgave af konsolversionen af "The binding of Isaac: Rebirth" og spillets to efterfølgende opdateringer: "Afterbirth" og "Afterbirth+". Her spiller man igen drengen Isaac, som må forsøge at undslippe en uendelig dungeon i sin kælder, fordi hans mor vil ofre ham til Gud (ligesom den bibelske historie om Isak). Det er rogue-like så alle spil er tilfældigt genereret og hvis man dør, må man begynde forfra fra starten. I denne nye udgave kan man opleve mere end 600 forskellige items, 13 spilbare karakterer, mere end 180 typer fjender og 90 bosser, samt 20 forskellige slutninger

Vurdering

Hvis man leder efter en lidt makaber "twin-stick"-shooter, og ikke har noget imod at den har mere end 1 ting at sige om religion, er dette en meget vellykket version af spillet om Issac. Her er masser af nye tilføjelser, og hvis man kan lide genren eller serien i det hele taget, vil man være godt underholdt her. PEGI: 16. Spillet kan nok bedst håndteres fra 15 år og opefter

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Holdet bag "Binding of Isaac" har også lavet Super Meat Boy og hvis man kan lide shooter-genren kan også Rogue stormers (Playstation 4) anbefales