Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Hagen Thomasen

Kort om bogen

Sybog med overkommelige og anvendelige projekter for nybagte og kommende mødre

Beskrivelse

Denne sybog indeholder skitser og anvisninger på atten ting til små nye verdensborgere. Babynest, savlesmækker, betræk til puslebordet og så videre. Fokus er på praktisk anvendelige ting, der er dyre at anskaffe færdige men forholdsvis simple selv at lave. Hvert projekt er beskrevet med en liste over nødvendige materialer, en skitse med mulighed for at justere efter egne mål og ønsker, og en udførlig arbejdsbeskrivelse med tilhørende fotos

Vurdering

De fleste af projekterne i denne bog er vitterlig musthaves, og de illustrerede arbejdsbeskrivelser er så let tilgængelige at de fleste med adgang til en symaskine vil kunne spare en skilling og hygge sig imens

Andre bøger om samme emne

 Små størrelser og Redebygning for begyndere er måske lidt lækrere i designet, men "DIY musthaves til din baby" vinder på overskuelighed og snusfornuftige tilgang