Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Schønberg Johnsen

Kort om bogen

Gennemarbejdede opskrifter på bagværk, der med garanti ikke indeholder spor af gluten. Forfatteren er ung og glutenintolerant, og hun har selv udviklet alle opskrifter til glæde for alle andre, der ønsker at undgå gluten i brød, kager og andet godt fra ovnen

Beskrivelse

Bogens lækkerier er udviklet af den 18-årige forfatter, der har bagt siden hun var lille og fik glutenintolerance som 13-årig. Hun har eksperimenteret sig frem til de bedst mulige resultater for hver opskrift og hendes glæde og stolthed fornemmes i den ledsagende tekst. Alt er helt uden de spor af gluten, som kan være i færdigkøbte, glutenfri-mærkede varer. 50 opskrifter på brød, kager, pizza mm. vises i helsides farvefotos og arbejdsbeskrivelse. I forbindelse med forord og indledning er der beskrivelse af specialingredienser. Emneinddelt stikordsregister. Til daglig bager forfatteren brød for en helsekostbutik og blogger om glutenfri madlavning

Vurdering

En meget flot og indbydende bog, skrevet af en meget ung, men tydeligvis også meget moden kvinde, der har taget ansvar for sin helbredssituation. En af de allerbedste bøger om emnet

Andre bøger om samme emne

Bogen indeholder flere "nye" opskrifter i forhold til øvrige bøger om emnet. Kan bl.a. sammenlignes med Bag uden gluten og Bag glutenfrit. Sådan bager du glutenfrit er skrevet af en endnu yngre forfatter og har en mere ung målgruppe end den foreliggende, der har et fuldstændig "voksent" udtryk