Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Laursen

Kort om bogen

"Der var engang -" Eventyret om Rødhætte, ulven og hendes bedstemor kender du måske allerede. Her får du historien i en smuk billedbogsudgave med fine, farverige illustrationer. For 4-6 år

Beskrivelse

I skoven på vej ud til sin bedstemor møder Rødhætte ulven. Den lokker Rødhætte væk fra stien, og mens Rødhætte plukker en buket smukke blomster, lister ulven sig hen til bedstemors hus. Ulven æder bedstemor, og senere Rødhætte, da hun kommer. Heldigvis kommer jægeren forbi. Mon han kan hjælpe Rødhætte og Bedstemor? Bogen blev udgivet første gang i Tyskland i 1968. Indbundet og trykt på kraftigt papir

Vurdering

Det klassiske eventyr om Rødhætte og ulven er fortalt gennem flotte og farverige illustrationer udført af engelske Bernadette Watts. Illustrationerne, der er udført i crayon, er poetiske og detaljerede og formsproget minder en, naturligt nok, om billedbøger fra sidst i 1960'erne, da bogen første gang udkom i 1968. Men de virker på ingen måde bedagede. En rigtig fin Rødhætte, hvor ulven til sidst får maven fyldt med sten og dør. Eventyret om Rødhætte er ikke kun et godt eventyr, det er en fortælling med substans og der vil være meget at snakke om mellem barnet og den voksne

Andre bøger om samme emne

Eventyret om Rødhætte findes i mange udgaver i Ulvens historie får du historien med et twist af humor og set fra ulvens side