Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Pejtersen

Kort om bogen

Johan er 15 år, ordblind, og elsker fodbold. Hans store drøm er at blive som Zlatan og komme ind på fodboldgymnasiet, men det er ikke så let. En let læst bog for unge, 13-14 år

Beskrivelse

Johan kæmper med skolen, fordi han er ordblind. Han er rigtig god til fodbold og drømmer om at komme ind på fodboldgymnasiet. Johans ven, Anton, lokker med at tjene hurtige penge ved at sælge stoffer, og Johans kæreste, Ella, håber ikke han bliver optaget på fodboldgymnasiet, for så skal han flytte. Bogen er inddelt i otte kapitler og teksten er sat op i afsnit. Bagest i bogen er et kort interview med forfatteren

Vurdering

Fin let læst bog om relevante emner for de fleste unge. Den skildrer problematikken med at have det svært i skolen og drømme om at få succes med noget andet end det boglige, her fodbold. Den strejfer også druk, narko, kærester og sex

Andre bøger om samme emne

 Ind over er en anden let læst bog for unge om fodbold og drømme. Man kan også læse Zlatan - som han er, som er en let læst fagbog om Zlatan