Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

To brødres op- og nedture i et hårdt arbejdermiljø, vil glæde et voksent publikum, der holder af ny dansk filmkunst og hverdagsrealisme

Beskrivelse

De to brødre Emil og Johan arbejder på et kalkværk i 90'ernes Danmark. Filmen følger de to brødres hverdag i kalkminerne, rutinerne i den lille lejlighed og simple glæder som videofilm, godmodige drillerier og den yngste brors forelskelse i en smuk pige. Arbejdet er lige så råt som det øde, sneklædte landskab og det er kun glimt af nærvær, der holder de to brødre oven vande. Men arbejdet tærer på dem allesammen og da nogle af kollegerne bliver syge af Emils hjemmebrænderi-forsøg, strammer konflikterne til

Vurdering

En på en gang rå og brutal og på en gang særpræget og stilfærdig fortælling om en gruppe mænd uden de store fremtidsudsigter, der alligevel drømmer om og håber på et bedre liv. Lydsporet er til tider aggressivt med minernes øredøvende larm som baggrundstæppe, hvilket til tider gør det svært at følge med i dialogen

Andre film om samme emne

Det er islandske Hlynur Pálmasons spillefilmsdebut, men han har før instrueret kortfilmen Seven boats