Lektørudtalelse

Forfatter: Frederik Nielsen

Kort om bogen

Opnå fordybelse gennem meditativ praksis og arbejd hen imod ikke at lade egne og andres følelser påvirke dit liv. For let øvede og praktiserende indenfor emnet

Beskrivelse

Forfatteren har interesseret sig for og arbejdet med meditation i flere år og bogen er en gennemgang af det som har hjulpet og inspireret hende og de erfaringer som hun har gjort sig. Særligt den vietnamesiske buddhist Thich Nhat Hanh og tyskeren Eckhart Tolle har haft stor betydning for hende, men også andre læremestre optræder. Hun gennemgår begreber som fx smertekroppen, skyggesider, Jeg'et og Selvet, og hvordan man kan stoppe med at lade sine egne og andres følelser styre ens liv. Da emnet sjældent har et klart og entydigt svar eller konklusion giver forfatteren sine bud på hvordan læremestrene kan forstås, og hvordan de kan bruges i fordybelsen. I kapitlerne er der udvalgte meditations- og mindfulnessøvelser og stemningsbilleder

Vurdering

Udover at være en samling af erfaringer er det også en undervisningsbog, som forfatteren bruger når hun underviser i meditation. Bogen er ikke grundig nok til at stå alene, hvis man er begynder og ønsker at lære at meditere, men den kan sagtens læses og bruges selvstændigt, hvis man har erfaring med meditation og kendskab til emnet i forvejen

Andre bøger om samme emne

Der er mange bøger indenfor genren om meditation, fordybelse og mindfulness, men det er oplagt at sammenligne med Fred er vejen og Nuets kraft, som forfatteren er så inspireret af