Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Ovesen

Kort om bogen

Hvem er Lolenga Mock? Han er flygtning, leoparddræber og professionel bokser. Ikke så lidt af en mand der som 25-årig måtte flygte fra Zaire og som 45-årig indtager verdenseliten i professionel boksning. For læsere af sportsbiografier eller for dem der vil vide mere om Lolenga Mock

Beskrivelse

Teksten indledes med et kort forord hvor forfatteren, sportsjournalisten Tania Clausager, beskriver sine grunde til at skrive bogen. Herefter beskrives Lolengas unge år og spirende boksekarriere i Zaire sluttende med hans flugt ud af landet. Efterfølgende beskrives ankomsten til Danmark samt hans "opstart" i dansk boksning. Endelig behandles Lolengas comeback til ringen samt hans karrieres, til dato, vigtigste kamp. Slutteligt kommer et efterskrift af Lolenga selv samt en kort tak

Vurdering

Sikke en tur han har været ude på, som læser bliver man næsten helt forpustet af at følge med. Men man sidder også med duften af bokse-omklædningsrum i næsen og kan ligefrem fornemme publikums utålmodige jubel. Og så er historien spændende, medrivende og fascinerende. Manden vendte tilbage til professionel boksning som 45-årig og bare det er noget af en bedrift

Andre bøger om samme emne

for yderligere litteratur om danske boksere se: Mikkel Kessler - skabelsen af en kriger eller Johnny Bredahl - Kampen