Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Her kommer 2. del af serien om drengebandet EUROAR (you roar). De fire drenge i bandet arbejder hårdt for at få deres første numre indspillet og komme ud og optræde. Fra 14 år

Beskrivelse

Oscar, Joey, William og Noah arbejder alle hårdt for at deres drøm om at komme ud og optræde med deres musik bliver til virkelighed. Pladeselskabet, de har skrevet kontrakt med, er dog i vanskeligheder, og presset på drengene stiger. Samtidig har de hver især deres personlige udfordringer at slås med. Bøgerne er skrevet af Martin J. Nordkvist, som selv har spillet i et boyband, og ligesom i første bind indgår der 6 originale sange som kan høres via qr-koder

Vurdering

Drengenes historie er spændende, og man får et godt indblik i en barsk og til tider kynisk branche. Desværre skæmmes bogen af rigtig mange fejl. Der er fx byttet rundt på flere afsnit, hvilket er meget forstyrrende for læsningen og forståelsen af historien

Andre bøger om samme emne

Robert Muchamore har skrevet serien "Rock War" om et engelsk band. 1. del hedder Det første slag. Den giver et rigtig godt indblik i op- og nedture i musikbranchen