Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Kort om bogen

At have en sommerhushave er noget helt andet end at have en almindelig have. Den skal helst kunne passe sig selv i lange perioder, og så er naturen omkring et sommerhus ofte forskelligt fra fx et parcelhuskvarter, da sommerhuse ofte ligger i forbindelse med strand eller skov, eller måske har man en ødegård i Sverige. For sommerhusejere i Danmark og Sverige

Beskrivelse

At skabe og holde en have ved sommerhuset er en anderledes udfordring i forhold til at have en parcelhushave, fordi man ofte er udfordret af tid og sted, og man må derfor tænke anderledes, når det kommer til beplantning og vedligehold. Bogen gennemgår fire forskellige haver; strandhaven, skovhaven, den fugtige have og den svenske torphave med de fem underpunkter; træer, buske, urter, det spiselige og udfordringer. Afslutningsvis kommer bogen også rundt om emner som kompost, blomsterenge, højbede og hegn

Vurdering

Selvom man måske er en dreven haveejer, er det noget helt andet at have en have ved sommerhuset, og hvad enten man har et sommerhus i Danmark eller Sverige er der masser af inspiration og viden at hente i nærværende bog

Andre bøger om samme emne

Man kan søge inspiration til sin sommerhushave i forskellige andre bøger såsom En leg med naturen, Naturhaven, Min vilde eventyrhave og Den vilde have