Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Introduktion til japansk livsvisdom, sædvaner, traditioner, ceremonier, livsstil og madkultur. Til interesserede i japansk levevis

Beskrivelse

Erin Niimi Longhurst, japansk-britisk forfatter og blogger, har taget den japanske livsvisdom og levevis til sig, som hun mener giver et afbalanceret liv med harmoni og lykke. Mens hun fortæller om sin japansk inspirerede hverdag forklarer hun japanske begreber som Ikigai - indre motivation og formål, Wabi-sabi - skønheden ved det ufuldendte og flygtige, Kintsugi - at finde skønhed i det ufuldendte, Shinrin-yoku - næret af naturen, Ikebana - kunsten at arrangere blomster, Kaizen - at stræbe efter forbedring. Bogen falder i tre dele: Det, det nærer hjerte og sind, det, der nærer kroppen, og om udvikling af vaner. Bogen indeholder japanske madopskrifter

Vurdering

En smuk og indbydende appetitvækker til japansk mindfulness og levevis, med æstetisk smukke illustrationer, og ordsprog, der indfanger den japanske livsfilosofi. Bogen kan også fint læses som en introduktion til japansk tankegang og traditioner forud for en rejse dertil

Andre bøger om samme emne

 Ikigai handler om japanske metoder, filosofier og øvelser til et langt og lykkeligt liv ved at finde sin ikigai. Kaizen rummer praktiske øvelser i at tage små skridt til personlig forandring