Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Kort om filmen

Dansk thriller fra 1995 om en døende læge, der har opfundet en metode til at lade hjernen skifte krop. Da han møde den unge sportstrænede Jonas, synes planen derfor at ligge ligefor

Beskrivelse

Dr. Wahlin er læge og lever lykkeligt med sin hustru Grethe. Der er dog det problem at han er døende. Han har opfundet et apparat der, på papiret, kan lade hjernerne bytte krop. Jonas er en 16-årig skoleelev, der spiller basket og bliver ukoncentreret hver gang den smukke Lina nærmer sig. Wahlin lokker Jonas hjem i kælderen og om morgenen vågner Jonas op, men ingenting er som det var før

Vurdering

Filmen er et velmenende forsøg på at lave en dansk science fiction ungdomsthriller i midt 1990'erne. Det lykkes aldrig rigtigt. Det bliver hverken rigtigt spændende, uhyggeligt eller morsomt. Skuespilpræstationerne er også af noget broget karakter, med undtagelse af Ulf Pilgaard, der vandt både en Bodil og en Robert for bedste hovedrolle

Andre film om samme emne

Det er nærliggende at sammenligne filmen med klassiske amerikanske komedier som Tom Hanks hittet Big, 1988 og den lidt mere finurlige Tast mig - jeg er din, som stadig har pladser i det nu lidt midaldrende publikums bevidsthed. Hvem der i dag skulle have glæde af at se Farligt venskab er sværere at få øje på, og nogen dansk filmklassiker er der ikke tale om