Filmvurdering

Forfatter: Charlotte Cathrine Pedersen

Kort om filmen

Den dansk-amerikanske rigmand George Steffenson bliver syg af at arbejde. En læge foreslår en naturkur. For George bliver det starten på et nyt liv og mødet med kvinden i hans liv. For alle der holder af en gammel dansk film

Beskrivelse

USA og Danmark, 1930'erne. Millionæren George Steffenson er travlt optaget af sin forretning, da han får svimmelhedsanfald og bliver ordineret ferie. Han rejser til Danmark, og en læge anbefaler at grundlægge en kur, der går ud på at arbejde i den friske luft. George opkøber Eva von Dornbergs skrantende landsted (Flynderupgård). Da landstedet er omdannet til kursted med arbejde i naturen, ansættes Eva og hendes personale på stedet og George kommer på anonymt ophold under dæknavnet Walter. Eva, der er uvidende om Georges identitet, forelsker sig i den mystiske Walter. Da George, alias Walter, gengælder Evas følelser, er vejen banet til en lykkelig slutning. Undervejs opdager George at hans rådgiver skaber intriger i firmaet. I rollerne som musikalske kurgæster ses bl.a. Leo Mathisen og Kai Ewans. Filmen er instrueret af Lau Lauritzen. Baseret på romanen Ferie fra jeg'et af Paul Keller

Vurdering

En munter og velspillet film, i stil med Morten Korch-film, der udspiller sig i den idylliske danske natur, hvor de gode overvinder de onde og de forelskede får hinanden til sidst

Andre film om samme emne

Beslægtet med film af samme instruktør, fx Barken Margrethe