Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Ordløs myldrebog, hvor man kan gå på jagt efter skøre fejl, der har sneget sig ind i fodboldens verden. For 2-6-årige og deres (tossede) forældre

Beskrivelse

På fem forskellige myldrebilleder har der sneget sig 100 ting ind, der slet ikke hører hjemme i fodboldens verden: Spillere med balletkjoler eller skøjter på. En fodbolddommer, der spiller trompet. En målmand med handskedukker på hænderne. Oprindeligt udgivet på tysk og illustreret af Achim Ahlgrimm, der har tegnet mange myldrebilledbøger, hvoraf bl.a. "Zacharias Sukkerben"-serien er at finde på dansk

Vurdering

En virkelig fjollet myldrebog, hvor der er meget at snakke om og meget at grine af. Indbydende forside, der viser præcis, hvad man får

Andre bøger om samme emne

 Fodbold med flunkerne er også en myldrebog med fodbold som omdrejningspunkt. Fejlene i "Fodboldvrimlebog" er meget åbenlyse. De børn, der gerne vil have lidt mere udfordring, kan gå på jagt i Find fejlen!. Bind 1-serien