Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Holm Rasmussen

Kort om bogen

Kvik og Splint, de to legendariske journalister, kastes endnu engang ud i et fantastisk eventyr der byder på en særdeles talentfuld abe, nogle mystiske malerier, en tvær teenager og nogle mærkelige sorte svampe, der truer med at overtage jorden. Kan nydes af både unge læsere og hærdede tegneseriefans

Beskrivelse

Tegneserie i serien "Et ekstraordinært eventyr med Splint & Co." hvor forskellige kunstnere prøver kræfter med de klassiske figurer. Splint siger op som journalist og bliver babysitter for dyretæmmeren Noes (som huskes fra albummet Et værre cirkus) teenagedatter. Alt imens bliver kunstverdenen mystificeret af den nye kunstretning "zooisme", kreeret af en anonym kunstner, som Kvik bliver sat på opgave, at finde ud af hvem er. Professor Champignac har også travlt, for jorden invaderes af nogle sære sorte svampe. Tegneren er på dansk kendt for serien Zoo. [Bind] 1

Vurdering

Et virkelig bemærkelsesværdigt flot album med en fin humanistisk og fremfor alt spændende og morsom historie, der både engagerer og underholder på et højt niveau. Frank Pe der er kendt for sine dyretegninger i andre sammenhænge, får her på bedste vis udfoldet sine evner, men viser også at han mestrer seriens tidligere så kendte dynamiske streg til fulde

Andre bøger om samme emne

Der findes også "ekstraordinære historier" med andre klassisk serier, Lucky Luke med fx Manden der skød Lucky Luke og Lina og Valentin med fx Jakolassens rustning